Liv - og død - i kælderen

I aftes lagde Stúdentakjallarinn kælder til nye og gamle islandske godter fra den musikalske undergrund. Seabear var der, tre små børn, så nuttede som kun, ja, seabears. Skátar spillede. Og mit nye yndlingsband, altså efter Apparat, Stilluppsteypa: 2 mænd, den ene filmfreak, den anden ved jeg ikke. De viste 3 Supermen and Mad Girl - en tyrkisk specialitet, som den suspekte Star Wars version Loco Ono viste i sin tid - som visuel baggrund for et lydligt univers af horror soundtrack dimensioner, hints af dub, af Goblin, båret af repetetive forløb, der tyngende sugede os til sig under kælderens lave loft.

"DESTROY WHAT YOU DON'T UNDERSTAND!"

Endnu større en succes blev denne sygeligt kolde og blæsende nat, da det nye fænomen Retron gik på scenen, to mænd klædt i lange knaldsorte kapper. Hver havde de en summende elektrisk guitar, der spillede hvad man vist kalder heavy metal - thungurokk/ thungt rokk. Men ikke bare skulle vi udsættes for droneguitarer, for drengene laver egentlig computermusik til daglig, og de valgte at bruge sådanne blip-bloppende Atari-lyduniverser som grundlag for musikken, imens de råbte og skreg og kastede djævletegn efter den stakkels lydmand Auxpan.

Der findes vist ikke billeder af Retron endnu, men det gør der til gengæld af Stilluppsteypa, også i kapper. Kig op!