Dokumentaristen Thorgeir Thorgeirson
Jeg er nu kommet mig over min Herzog-hypnose, eller hvad andre ville kalde ’documentary humanism’. Ordene tilhører Thorgeir Thorgeirson, der mente, at det eneste rette udgangspunkt for de halv-autodidakte islandske filminstruktører i midten af sidste århundrede, var det dokumentariske.
Thorgeir havde stærke holdninger til filmverdenen – og mangelen på samme – i årene 1962-72, hvor han havde sit virke. Fx siger han om de visuelle repræsentationer af den islandske kultur og nation – skabt af nationen selv vel at mærke:
“If a society wants only to be pictured in festive clothes there we have a society that should be pictured in festive clothes only.”
Det eneste såkaldt fuldendte værk han lavede er Madur og verksmidja / Man and Factory (1968, 10 min). Resten af hans filmografi ønskede han ikke at fremvise offentligt, i hvert fald ikke de sidste år han var i live. Jeg har ikke haft fingrene i filmarkiverne endnu, så jeg har stadig Man and Factory til gode. Har dog læst mig til følgende alt for fristende beskrivelse:
“Someone has said that Man and Factory was treating the human soul of the machine, another intellectual has described it as meditation on the machine of the human soul. I don’t care a shit as long as I am allowed to see it as a dialogue on forms, phenomena, something with a meaning of its own, something that I myself certainly never hope to be able to capture and explain entirely ...”
Citaterne er alle fra et interview foretaget i 2002.
Link
Thorgeir havde stærke holdninger til filmverdenen – og mangelen på samme – i årene 1962-72, hvor han havde sit virke. Fx siger han om de visuelle repræsentationer af den islandske kultur og nation – skabt af nationen selv vel at mærke:
“If a society wants only to be pictured in festive clothes there we have a society that should be pictured in festive clothes only.”
Det eneste såkaldt fuldendte værk han lavede er Madur og verksmidja / Man and Factory (1968, 10 min). Resten af hans filmografi ønskede han ikke at fremvise offentligt, i hvert fald ikke de sidste år han var i live. Jeg har ikke haft fingrene i filmarkiverne endnu, så jeg har stadig Man and Factory til gode. Har dog læst mig til følgende alt for fristende beskrivelse:
“Someone has said that Man and Factory was treating the human soul of the machine, another intellectual has described it as meditation on the machine of the human soul. I don’t care a shit as long as I am allowed to see it as a dialogue on forms, phenomena, something with a meaning of its own, something that I myself certainly never hope to be able to capture and explain entirely ...”
Citaterne er alle fra et interview foretaget i 2002.
Link
posted by Louise at Thursday, March 30, 2006
1 Comments:
Jeg får snart en kopi - af svigerdatteren... Så skal vi se tidlig islandsk filmkunst, inspireret af Eisensteins montage og Pasolinis omvendte anti-montage baserede metoder.
Post a Comment
<< Home