Berg-Ejvind og hans hustru

Endelig så jeg denne tidlige Victor Sjöström film, 1918, der i islandsk filmhistorie har fået sin portion opmærksomhed - men for det meste altid i negationens tone. Filmen bygger på litteratur af islandske Jóhann Sigurjónsson, men den er altså ikke skudt i islandsk natur, selvom netop naturen spiller en væsentlig visuel og plotmæssig rolle. Det hele er efter sigende optaget på svensk jord, eller klippe. Men har man egentlige geysere i Sverige?

Berg-Ejvind er en tragisk kærlighedshistorie. Med Sjöström selv i hovedrollen som den ukendte Kári, der nærmest forføres af den kvindelige gårdejer Halla, hæver spillet og den blide stemning sig til Sunrise-proportioner. Det er en smuk fortælling, smukke tintede billede, især syvende og sidste del af filmen, hvor de elskende har ladet sig spære inde i en mørk, frysende kold hule... Bitterheden og kulden overvindes dog af kærligheden, man!

Næste semester tager jeg et Bergman-fag hos en svensk lektor, om det tematiske opgør med fader-figuren i de tidlige film.

Og til Mads, du ved det sikkert allerede, men alle Bergmans godter fra hans mageårige tilholdssted og filmlocation Fårø; hans filmarkiver og hvad der ellers findes, er alt blevet flyttet til instituttet i Stokholm. Dit heldige asen. Der bliver nok at dykke ned i.