Saturday, September 09, 2006

RIFF

Lidt nyt fra byen der allerede er ramt af efteråret - en klar himmel og en fornemmelse af vinterens komme. Så kender man Reykjavik.

For tiden er der der kun én ting på programmet: Reykjavík International Film Festival, der tager sin begyndelse den 28. september og 11 dage frem. Vi har sat et fantastisk program sammen, som dog stadig mangler den sidste finpudsning inden det kommer i trykken. Men indtil videre lyder højdepunkterne sådan: Aleksandr Sokurov besøger os og præsentere et lille udvalg af sine seneste film. Derudover giver han en masterclass for en nordisk Talent Campus af nyligt graduerede filmstuderende - og for alle andre filminteresserede.


I samme forbindelse besøger amerikansk/koreanske So Yong Kim og hendes co-instruktør/producer Bradley Gray Rust festivalen, for at præsentere deres seneste digitale værk In Between Days, som jeg kun kan anbefale.


Electroma, den for de fleste ukendte film fra Daft Punks to robot-eksistenser, bliver vist for kun anden gang i Europa, efter dens premiere på årets Cannes. Den ene robot, Thomas Bangalter, følger med og har, udover at indvilge i at smide den notoriske rumhjelm til en Q&A i salen, sagt oui til at dj'e til festivalens afslutningsfest.


Til dette års Midnight Movies har vi scoret Jodorowsky's to mesterlige 70'er-værker El Topo og The Holy Mountain, der begge bliver vist i smukke nyrestaurerede kopier omkring midnat. Midnight Movies' anden event bliver når selveste Páll Óskar går besærk og viser film fra sin private Super 8mm samling af sleazy horror-slasher-monster-exploitation-blaxploitation-kungfu-space odysseys-etc.



Og som en afslutning på denne fanfare viser vi Lars von Triers Direktøren for det hele. Jeg behøver vist ikke sige hvor meget jeg glæder mig.

Følg med på filmfest.is

0 Comments:

Post a Comment

<< Home