Liars 'Drum's Not Dead'

Liars - Drum's Not Dead
Kan ikke anbefales nok.
Læs min glade anmeldelse på Diskant.dk her.
Tre amerikanere, kunstnere, nu i Berlin, som så mange, men med en eksperimenterende lyd som kun få. De knalder virkelig ud ( - og tak, Nørlund, for ordvalget)

Boards of Canada video

At tale om vejret har vel altid været en deroute for intellektet - og en smutvej væk fra pinligheder. Heroppe fortjener vejret omtale, og nu sner det altså igen.

Boards of Canada - mestrene af omsvøbende, svævende, ambient electronica; af nostalgiske tilbageblik og visuelle blå-heder som man aldrig har set mage til - har nu deres første officielle musikvideo ude.

"Dayvan Cowboy" tager os på en tur fra rummet, ned gennem skyerne, og ned under vandet, der dækker jorden.

Påskens udflugt # 1: hop på rumskibet her

Ingen visuals i dag - det er for gråt

Hører:
Stereolab - Fab Four Suture
Nik Bärtsch - Ronin
Sæur Marie Keyrouz - Cantigues de l'orient
Arvo Pärt - Miserere
The Czars - Sorry I made You Cry
Neko Case - Fox Confessor Brings the Flood
Knife - mixes
Midlake - The Trials of Van Occupanther
Stilluppsteypa
Bob Dylan - en masse
Schneider TM
Richard Thompson - Grizzly Man, oh man

Ser:
Europa + alle ekstramateriale-godterne
Eraserhead
Såsom i himmelen

Begivenheder

Igår var dEUS. Det taler vi ikke mere om. Også Mammút. På Nasa.

Idag var 12 Tónar, Borko, rød og rosévin, et knús, en ny www.12tonar.is, et lyt til en ny hemmelig cello udgivelse.



Og her et flot billede af Mads - on location på Refshaleøen, in action, på sporet af en fortabt robot.

Berg-Ejvind og hans hustru

Endelig så jeg denne tidlige Victor Sjöström film, 1918, der i islandsk filmhistorie har fået sin portion opmærksomhed - men for det meste altid i negationens tone. Filmen bygger på litteratur af islandske Jóhann Sigurjónsson, men den er altså ikke skudt i islandsk natur, selvom netop naturen spiller en væsentlig visuel og plotmæssig rolle. Det hele er efter sigende optaget på svensk jord, eller klippe. Men har man egentlige geysere i Sverige?

Berg-Ejvind er en tragisk kærlighedshistorie. Med Sjöström selv i hovedrollen som den ukendte Kári, der nærmest forføres af den kvindelige gårdejer Halla, hæver spillet og den blide stemning sig til Sunrise-proportioner. Det er en smuk fortælling, smukke tintede billede, især syvende og sidste del af filmen, hvor de elskende har ladet sig spære inde i en mørk, frysende kold hule... Bitterheden og kulden overvindes dog af kærligheden, man!

Næste semester tager jeg et Bergman-fag hos en svensk lektor, om det tematiske opgør med fader-figuren i de tidlige film.

Og til Mads, du ved det sikkert allerede, men alle Bergmans godter fra hans mageårige tilholdssted og filmlocation Fårø; hans filmarkiver og hvad der ellers findes, er alt blevet flyttet til instituttet i Stokholm. Dit heldige asen. Der bliver nok at dykke ned i.

Johannes V. Jensens Grotte

INTERFERENS
Den blaa Nat er saa stille. Jeg ligger søvnløs.
Stilheden vider sig og klinger.
Det er Lyden af tusinde Miles Tomhed.
Det er Rummets Monologer, hvis Ringe mødes med
Tidens tonløse Cirkler.

Min Puls, mit Hjærtes hede Spænding holder mig vaagen,
men jeg overvejer med kølig Hu.
En Kraft passerer mine Nerver,
og jeg ligger som livløs.

Længe tænker jeg med iskold Ro
paa den flammende Utaalmodighed, der er min Skæbne.
Pludselig føler jeg ganske fattet og uden at røre mig
en ulidelig Smærte slaa ud i min Bevidsthed
og svinde igen.

I Morgen skal jeg staa op
ladet med Eder og Livslyst
som alle Morgener før.
I Morgen skal jeg konfronteres med Vaskefad, Skohorn,
Tandbørste og hele Historien,
Tobak og Solskin og Tuborg fra Fad.
Og jeg tilstaar:
Enten er dette Topnoteringen af menneskelig Lykke,
ægte efterlignet,
eller det er en dum og sørgelig Fiktion.

Det nytter jo ikke at nægte det,
jeg nærer en sønderdelende Proces i mit Hoved, saa
saare jeg tænker.
Min Bevidsthed arbejder skærende.
Jeg ødelæger af Drift, til Trods for mig selv.
Intet er sandt. Intet er Umagen værd.

Aldrig har der været følt smærteligere Hovmod,
end det jeg alene føler ved Besiddelsen af mit Sinds
Knivsystemer.
Naar Forestillingen om Verdens topmaalte Under mødes
med Overbevisningen om alle Tings Endelighed,
da lever jeg.
Denne Knagen af Akslerne,
dette djævelske Sammenstød af psykisk Lyd
frigør de transcendentale Smærtevibrationer,
der er Formen for mit inderste Jeg.
Min Bevidsthed ytrer sig som sjælelig Interferens.
Selve det skrigende Forhold mellem alle iøvrigt harmo-
niske Virkeligheder
er mit Indres gennemtrængende Tonart.

To diametralt modsatte Livsbevidstheder mødes og
skærpes i mit Hjærte.

Den blaa Nat er saa stille. Jeg ligger søvnløs.
Stilheden vider sig og klinger, hviner, skingrer!
Det er Lyden af tusinde Miles Tomhed
imellem de kværnende Stenkloder.

Det er Rummets Monologer, hvis Ringe mødes med
Tidens tonløse Cirkler.

Johannes V. Jensen, fra Digte 1906

Lidt at kigge på...

Jeg havde besøg i marts - af et par piger og en belgier -



Hører:
Evil Madness
Wagner - Der Ring des Nibelungen
Goblin - Profondo Rosso
Jón Leifs - Visions & Images
The Congos
Touch 25
The Black Angels

...og Flaming Lips - At War with the Mystics - sjáumst í Paris!!

Ser:
V for Vendetta
Land of Plenty
Epidemic
Vredens dag
Existenz
Three Days of the Condor
The New World

Liv - og død - i kælderen

I aftes lagde Stúdentakjallarinn kælder til nye og gamle islandske godter fra den musikalske undergrund. Seabear var der, tre små børn, så nuttede som kun, ja, seabears. Skátar spillede. Og mit nye yndlingsband, altså efter Apparat, Stilluppsteypa: 2 mænd, den ene filmfreak, den anden ved jeg ikke. De viste 3 Supermen and Mad Girl - en tyrkisk specialitet, som den suspekte Star Wars version Loco Ono viste i sin tid - som visuel baggrund for et lydligt univers af horror soundtrack dimensioner, hints af dub, af Goblin, båret af repetetive forløb, der tyngende sugede os til sig under kælderens lave loft.

"DESTROY WHAT YOU DON'T UNDERSTAND!"

Endnu større en succes blev denne sygeligt kolde og blæsende nat, da det nye fænomen Retron gik på scenen, to mænd klædt i lange knaldsorte kapper. Hver havde de en summende elektrisk guitar, der spillede hvad man vist kalder heavy metal - thungurokk/ thungt rokk. Men ikke bare skulle vi udsættes for droneguitarer, for drengene laver egentlig computermusik til daglig, og de valgte at bruge sådanne blip-bloppende Atari-lyduniverser som grundlag for musikken, imens de råbte og skreg og kastede djævletegn efter den stakkels lydmand Auxpan.

Der findes vist ikke billeder af Retron endnu, men det gør der til gengæld af Stilluppsteypa, også i kapper. Kig op!

Til Kimmie

Det hænder engang hvert andet år, at der falder en officiel tak til min ven Kim, af venner og bedste fjender kendt som Kimmie.

Sidste – og første – gang det skete var til en rustur, hvor jeg havde fået mig placeret bag dj-pulten og dermed havde det stakkels publikum i min hule hånd. Min kærlige tak til Kimmie over en hylende mikrofon blev efterfulgt af en lidt mindre heldig dans til et udansabelt Pixies-nummer, mens folk konkluderede at vi måtte være kærester. Det er så ikke første eller sidste gang at det er sket!

Siden Kim har efterlyst respons på hans respons på min blog, er denne post således tilegnet ham alene. Planen var, at min web-log skulle undgå alt for meget personligt fnidder fnadder og interne kommentarer, og det skal den blive ved med. Derfor er denne kærlighedserklæring alt andet end intern og intim. Det er en højtråbende takk takk takk til min bedste gode ven Kimmie og din evige kærlighed. Din egenhændige introduktion af Wagners Der Ring des Nibelungen (jeg ser Epidemic – og The New World i aften). Dine idiosynkrasier, der fylder alt. Din nye Hitler frisurer og samtidige notoriske sympati med det jødiske folk. Da du spottede Can’s "Spoon" en særlig aften og senere mindede mig derom, så krautrocken endelig blev en del af min verden. Sonic Youth dyrkelsen. Alle popcornene og pom-fritterne og de forudgående bodega-ture. Dine gentleman-træk, især da du reddede Fridrik Thórs nat ved at stikke ham en håndbajer fra 7/11, mens du samtidig fik genåbnet en pølsevogn, så islændingen kunne få sig en hotdog. Din hengivelse til støjens auditive og visuelle æstetik. Hvordan du har udstået dine pigers evindelige mood-swings, og det at du til trods udnævner dem til valkyrier…

Here´s Kimmie