Monday, January 28, 2008

Weekenden i og ifølge 12 Tónar


Lørdag var dagen og natten hvor 12 Tónar butikken i KBH sagde so long til alle der ville være med til festen - og har været med de næsten 2 år det varede. Dejlig fest med såkaldt sprøde indslag fra de sort/hvidt tænkende Tremolo Beer Gut, der lige har sluppet deres nye "White Album" fra sig. Dertil kom et improviseret set fra ET Tumason og hans mundharmonikaspillende ven. Vi siger tak for det hele. Særligt røgen.

Billeder.

Sunday, January 13, 2008

Arvo Pärt

Jeg har just genopdaget Arvo Pärts musik og særligt albummet Tabula Rasa fra det fabelagtige selskab ECM synes at spille igen og igen - som om den aktive handling at sætte pladen på gentagne gange overskygges af den musik det resulterer i. Tabula Rasa rummer værket "Cantus", der sætter ind som den klagesang titlen antyder, og stopper igen lige så brat. "Cantus: a personal threnody: an ultimate closing chord: a mystical threshold experience" - som det står skrevet i albumnoterne. Meget tættere på kan man ikke komme en verbal beskrivelse af dette værk. De høje strygergange holder intensiteten på det højeste uden egentlige eskaleringer henimod et klimaks; hele værket er ét langt klimaks, uden for- eller fremtid. Det minder om Jóhannssons femte og sidste akt på pladen IBM 1401, nemlig "The Sun's Gone Dim, and the Sky's Turned Black" - eller omvendt, for Pärts Tabula Rasa voksede ud af komponistens årelange stilhed helt tilbage i årene 1974-76. Så sent som igår hørte jeg "Cantus" brugt i Simon Stahos minimalistiske selvmordsdrama Dag og Nat. Dertil kommer værket "Fratres" i to forskellige indspilninger på pladen. Jeg hørte Stars of the Lid's strygertrio opføre det for en måneds tid siden i Prag. De elektroniske elementer var unødvendige, på stand-by som hele salen, som et langt åndedrag.

Her er det på sin plads at minde om at Arvo Pärt til maj modtager den store danske musikpris Sonnongprisen, og i den forbindelse opføres flere af hans værker i København, nemlig d.20. maj i Ganisonskirken og d.22. maj i Radiohusets koncertsal hvor prisen også overrækkes. Pärt vil være til stede og det må man simpelthen ikke misse, særligt ikke den første live opførelse af værket "Miserere". Læs mere på Sonningmusik.dk

Friday, January 11, 2008

Baby Dee tilbage i byen


I morgen - allerede i morgen - er den skønne Baby Dee tilbage i København, hvor hun har spillet så mange gange før. Denne gang optræder hun på Charlottenborg Kunsthal sammen med cellisten John Contreras, i forbindelse med udstillingen Danskjävlar og Martin Erik Andersens installation. Dee akkompagnerer værket live, og samtidig udgives live-vinylen som blev optaget i Andersens studie tilbage i november '07, Love Is Stronger Than Death. Koncerten starter kl. 14.30, lørdag d.12.1.08 Se Bragagild.dk

Wednesday, January 09, 2008

Set


De seneste par måneder har stået på film en masse, med særlig tendens til det asiatiske - her en liste:

De unge år (07) - Thuesen/Trier
As Tears Go By (88) Wong Kai-wai
The Wayward Cloud (06) Tsai Ming-liang
What Time Is It There? (01) Tsai Ming-liang
Alphaville (65) Godard
Good Morning (59) Yasujiro Ozu
Tokyo Story (53) Ozy
Crocodile (96) Kim Ki-duk
Wild Animals (96) Kim Ki-duk
Birdcage Inn (98) Kim Ki-duk
Real Fiction (00) Kim Ki-duk
The Isle (00) Kim Ki-duk
Address Unknown (01) Kim Ki-duk
Bad Guy (01) Kim Ki-duk
The Coast Guard (02) Kim Ki-duk
Forår, sommer, efterår, vinter... og forår (03)
Samaritan Girl (04) Kim Ki-duk
Tomme huse (04) Kim Ki-duk
Time (06) Kim Ki-duk
Det gyldne kompas (07) Chris Weitz
Control (07) Corbijn
Fearless Freaks (05) Bradley Beesley
YiYi (00) Edward Yang
Obsession (76) Brian de Palma
The Bad and the Beautiful (52) Vincent Minelli
The Unprecedented Defence of the Fortress Deutschkreitz (66) Herzog
Herakles (62) Herzog
Tape (01) Richard Linklater
Half Moon (06) Bahman Ghobadi
Days of Being wild (90) Wong Kar-wai
Hlemmur (02) Ólafur Sveisson
Funny Games (97) Haneke
Frenzy (72) Hitchcock
The Tulse Luper Suitcases I (03) Greenaway
Lift to the Scaffold (58) Louis Malle
Zazie dans le Metro (60) Malle