...så Tokyo

Efter en uge i England tog vi endelig til Tokyo. Apparato Organ Quarteto skulle give en enkelt koncert i forbindelse med den japanske udgivelse af pladen på P-Vine. De andre bands der fulgte med var Paul Lydon, Flís, Kira Kira og Benni Hemm Hemm.

De første par dage gik vi hele vejen hvad angår hengiven sig til en ny kultur: vi indlogerede os på et såkaldt traditionelt Ryokan hotel, i Ueno området, hvor man først og fremmest ikke går med sko, men sandaler, i kimono dagen lang og sommerlejr-agtig soven på madrasser på gulvet. Dertil var vi så modige at bestille morgenmad, der bestod af (igen) ris, grøn te, misosuppe, tofu, soya osv. De ansatte bukkede og nejede, og idet man passerede dem på gangene, sneg de sig op ad væggen får at gøre plads til gæsten. Venligheden og høfligheden ville ingen ende ta'.


Efter et par dage i traditionernes vold flyttede vi til Shibuya, det mest famøse shoppeområde, der også bød på et rigtigt hotel, med rigtige sende, stol og bord. I Shibuya findes alt i tifold. Musikbutikken er ikke en etage, men 7. Tokyo Hands, der byder på alt et menneske overhovedet kan overveje at købe, er ikke et par afdelinger men 10 etager. Etc. Så meget at se, føle, lugte og lytte til i en by, hvor stilhed og støj akkompagnerer hinanden på underligste vis.


Jeg begav mig også til Shinjuku, nord for Shibuya, og besøgte en park af enorme proportioner... farvet af efteråret.