Tuesday, December 12, 2006

Casper og Mandrilaftalen til folket. Knus DSB

Blot en påmindelse om YouTube's vidunderlige verden til de dedikerede Mandrilfans - nostalgitrip med Gentleman Finn, Steffen og Josty, Pelle Klumpfeber, hør og diverse almindelige danskere. Her en klassiker med pædofile Finn - "Kig".

Monday, December 11, 2006

mum og mr peel


I 2002, da múm stadig var múm, gav de et par numre i John Peels BBC 1 studie. Optagelsen af de fire sange er nu udgivet på Fat-Cat, og min anmeldelse kan findes her på Diskant.dk.

Sunday, December 10, 2006

...så Tokyo

Efter en uge i England tog vi endelig til Tokyo. Apparato Organ Quarteto skulle give en enkelt koncert i forbindelse med den japanske udgivelse af pladen på P-Vine. De andre bands der fulgte med var Paul Lydon, Flís, Kira Kira og Benni Hemm Hemm.

De første par dage gik vi hele vejen hvad angår hengiven sig til en ny kultur: vi indlogerede os på et såkaldt traditionelt Ryokan hotel, i Ueno området, hvor man først og fremmest ikke går med sko, men sandaler, i kimono dagen lang og sommerlejr-agtig soven på madrasser på gulvet. Dertil var vi så modige at bestille morgenmad, der bestod af (igen) ris, grøn te, misosuppe, tofu, soya osv. De ansatte bukkede og nejede, og idet man passerede dem på gangene, sneg de sig op ad væggen får at gøre plads til gæsten. Venligheden og høfligheden ville ingen ende ta'.


Efter et par dage i traditionernes vold flyttede vi til Shibuya, det mest famøse shoppeområde, der også bød på et rigtigt hotel, med rigtige sende, stol og bord. I Shibuya findes alt i tifold. Musikbutikken er ikke en etage, men 7. Tokyo Hands, der byder på alt et menneske overhovedet kan overveje at købe, er ikke et par afdelinger men 10 etager. Etc. Så meget at se, føle, lugte og lytte til i en by, hvor stilhed og støj akkompagnerer hinanden på underligste vis.


Jeg begav mig også til Shinjuku, nord for Shibuya, og besøgte en park af enorme proportioner... farvet af efteråret.

Først UK...


I novembers sidste kolde måned begav Kitchen Motors folket sig til England på en 6 dages turne - jeg fulgte med med kufferten fuld af de nyeste 12 Tónar godter fra diverse kunstnere involveret. Med et line-up af Hildur Gudnadóttir (aka Lost in Hildurness), Skúli Sverrisson band, Kira Kira og Jóhann Jóhannsson med band blev Sydengland forført på alle leder og kanter, først i Norwich, så Huddersfield, en landsby tæt på Molton (!), Oxford, London og Brighton.


Hildur, min favorit og leverandør af årets mest betagende celloplade, Mount A, indledte hver aften med en solo-cellooptræden, kun akkompagneret af laptoppens live loopeffekter. Langsomt eskalerede aftenen med bassisten Skúli og hans tro strengefølge, hvorefter Kira Kira hidkaldte de lokale spøgelser med sin mørke electronica. Aftenen endte med Jóhannsson, hans strygerkvartet og percussionist og programmør Matthias Hemstock, der gav både lyd til den nye IBM 1401 udgivelse, samt sange fra Englabörn, og vigtigst, to uudgivne numre, der tilføjer nye rytmiske og elektroniske proportioner til hans katalog. En ubetitlet sang kunne lige såvel have tilhørt Evil Madness foruroligende onde materiale. Det er Magnús Helgasons visuals.

(fra Gent, Belgien)

Tuesday, December 05, 2006

El Perro del Mar


Stærkt tilbage på Diskant.dk med et ønskeinterview med svenske El Perro del Mar. Hun hedder også Sarah Assbring, og hendes solodebut er endelig ude i hele verden - årets fineste pop-udgivelse. I den anledning lavede vi et lille virtuelt interview, som kan findes her.