osv.

...der skete så det, at jeg havde endnu mere ondt lørdag. Dagen foregik i pendulfart mellem den såkaldt akamiske festival, der foregik i Idno-bygningen på den anden side af gaden, og min seng. 1 times intervaller.

Fredag var en succes. Nix Noltes var trampende, truttende, trommende og filende på strengene i deres personlige arrangementer af Balkan-klassikere. Men pludselig var det tid til Jakobínarína rundt om hjørnet. Der sker altid det at man bliver hevet fra sit sikre hvilested i baren bagest i lokalet hele vejen frem til scenekanten, mens ens ben danner en hemmelig pagt med musikken, så de bevæger sig som kun Mads Mabuse i Klub Modernes selskab. (Dette er indbegrebet af web-loggens komplet interne natur!) Senere Sirkus, der for gud ved hvilken gang lagde lokale til undertegnedes død. Men med fornyet energi gik det ned ad bakke - lige ned til Lækjatorgs tyrkiske hule. Og her skete der det, der aldrig måtte ske, at jeg gladeligt gav 650 isl.kr. for en falafel! For de penge kan man få 4 falafler + et lille glas syntetisk rødt saftevand på Nørrebro. Den falafelmand har virkelig forstået at lave en god forretning.

Igår så vi Blódbönd, en ny islandsk film af Árni Ólafur, med musik af Jóhann Jóhannsson. Det er et familiedrama af de helt store med overbevisende underspillet spil. Visuelt set har vi gang i den kølig-blå ende af colorgradingskalaen, og den polske kameramand er meget glad for nærbilledernes æstetiske detaljer. Det er i det hele taget en vellykket film, der som en af de få islandske rent faktisk ligner en film.

Hvis der er nogen, der har vovet sig ind at se Susanne Biers Efter brylluppet, vil I så venligst fortælle om min mor taler sandt, når hun siger, at der er Sigur Rós musik heri? - Det må være gammelt materiale?

Ser:
Blódbönd (06) - Árni Ólafur Ásgeirsson
The Importance of Being Icelandic (98)
Snow Walker (03) - Charles Martin Smith
Í skugga hrafnsins (88) - Hrafn Gunnlaugsson
Insomnia (97) - Erik Skjoldbjærg

Hører:
Liars
Johnny Cash

At have ondt i håret

Åhhh

Igår bød på lidt af hvert - først koncert i Domkirken med en orgelspiller, der spillede udelukkende med sine fødder (no hands, no hands). Nasa bød på dans i kategorien mavedans. Men kun Grand Rokk kunne præstere Thórir og Benni Hemm Hemm. Benni inviterede Paul Lydon og hans guitar på scenen til to numre, der fungerede så fint så fint. Faktisk var det Kitchen Motors der i sin tid fandt på at sætte den ømfindtlige amerikanske guitarist sammen med den melankolske singer/songwriter og hans blæsende brass band.

Idag tumlede jeg så afsted til diverse lectures i forbindelse med den "akademiske festival" Images of the North... Nogle interessante navne på programmet, der i det hele taget omhandler, hvordan norden bliver repræsenteret i kunsten, i et bredt perspektiv såvel som i konkrete visuelle værker.

Og iaften, åh iaften - Nix Noltes spiller mørke og beskidte Balkan-toner på Cafe Kultura hvorefter Jakobínarína gir den gas på Grand Rokk... (fortsættelse følger)

Nyt ord:
"sillilly"

Hører:
Pluxus
Spiritualized - Lazer Guided Melodies (92)
Earth - Hex
Deaf Center - Pale Ravine... på repeat
Ser:
Cold Fever
Manden på taget (76) - Bo Widerberg
At kende sandheden (02) - Malmros

'Evening Mood'

Endnu et støjende elektrisk maleri af Gerhard Richter: Evening Mood, 1969

Hører:
Burnt Friedman & Jaki Liebezeit - Secret Rhythms 2
Daníel Ágúst - Swallowed A Star
Kitchen Motors - compilation
Shostakovich - String Quartet no.14,15
Josh Ritter
Ray Davis
David Thomas Broughton - ep
Ser:
Scener fra et ægteskab, 5-6
Simpsons
Skygger i paradis (86) - Kaurusmäki
Manden uden fortid (02) - Kaurusmäki
Keys of the House (04) - G. Amelio
Læser:
Processen - Kafka

Cacoy - 'Human is Music'

Husk at høre Cacoys nye album, Human is Music.
Det er den fornemmeste japanotronica, der gør sig fortjent til titlen (Organic) Machinery. Den japanske sag er udgivet på Efterklangs selskab Rumraket.

Fredag i 12 Tónar

Alt som det skulle være. Vinkarafler. Rød og rosé. Helgi som udskænker. Jói som venligheden selv. Kira Kira stod for soundtracket. Hun spillede ting fra sin plade Skotta + et Big Band Brutal nummer. Elektronikken minimalistisk. Sang gennem en megafon så voldsom i hænderne på pigen. Hun havde også et hjemmelavet instrument af musikbokse. Guitaren var ny, og selvom sådan en altid giver singer/songwriter associationer, blev den brugt på ligeså minimalistisk melodiøs vis, som hvis musikken var skabt for en laptop.

Senere forbi en Nix Noltes koncert, der dog viste sig at være tilegnet de gallaklædte kunststuderende, som holdt festen. Nix Noltes kedede sig vist ligeså meget som os.

Hører:
Biosphere - Dropsonde
Tenniscoats

Ser:
Scener fra et ægteskab, 3-4
Twin Peaks, sæson 1... hvad sker der i sagen med sæson 2??

Fru og fru Narcissus

Her er Lucy og Jassie, på kirkegården i Reykjavik. Den dag i oktober var der stadig liv i planterne omkring os. Det var der ikke dagen efter.
- Og hvor fanden er Naka?

Hér er Naka
um Nöku
frá Nöku
til Nöku

Gerhard Richters 'Betty'

Gerhard Richter maler efter fotografier, hvormed fotografiets realisme og renhed, og forholdet mellem referent og repræsentation, bliver udforsket på provokerende vis. Maleriets uperfekte og patinerede materialitet udfordrer det typiske ideal om ”fotorealisme”. Hos Richter står paradokset tydeligt, fordi han netop benytter både et gammelt og nyt kunstmedie, hvor det gamle maleri overraskende vinder retten til overfladen. Betty (1991) er et eksempel.

Hører:
Cacoy - Human Is Music
Kira Kira - Skotta
Bjørn Svin - Mer strøm
The Knife - mixes

Herzogs detaljer

Herzogs vovede leg med uforudsigeligheden – med noget så autentisk som en kat, der bliver smidt ud af vindet, en for tidligt født baby i modlys, en skidende ged, børn, en tigerlignende kat i nærbillede, naturen og junglen, og selvfølgelig Klaus Kinskis evige utilregnelighed. Hvordan han sparker en slange, der ligger på hans vej - og i løb svæver han hen over jorden.
Herzog fanger virkeligheden på film. En virkelighed mere virkelig end virkeligheden selv.

Ser:
Woyzeck (1979) - Herzog
Mein Liebster Fiend (1999) - Herzog
Scener fra et ægteskab, episode 1-2 (1973) - Bergman
Le conseguenze dell'amore (2004) - Paolo Sorrentino
Dans ma peau (2002) - Marina de Van

Hører:
Ingibjörg Thorbergs - Í sólgulu húsi
The Knife - The Silent Shout
Stalin - ??
Philip Glass - Two Pages...
Mozart - La Clemenza di Tito
Lali Puna - Scary World Theory
Jóhann Jóhannsson ...

Fridrik Thór i Triers vold… eller omvendt

Selvom den islandske gratis-avis er
på islandsk, kan jeg da forstå så
meget: Den islandske filminstruktør
Fridrik Thór Fridriksson, den gavtyv,
skal spille hovedrollen i Lars von
Triers nye dogmefilm Direktøren for
det hele. Jeg har mistet mælet.

Trier laver denne lette dogme-sag –
efter at have lagt afslutningen af den tunge Amerika-trilogi fra
sig. Han kunne simpelthen ikke få skrevet tredje del,
Washington; og efter at have givet Dogme manifestet fred og
erklæret det dødt på dets 10 års fødselsdag sidste år!

Plottet til Direktøren… bygger meget vel på realiteter: Islandsk
forretningsmand opkøber Danmark. Jens Albinus er med,
endelig i Triers kløer igen. Casper Christensen sågar.
Derudover byder filmen på så skrækindjagende navne som
Iben Hjejle, Sofie Gråbøl, Peter Ganzler… Det er ikke for sjov,
at Trier laver en let og sjov film.

Men hatten af. Det skal blive godt at se Trier på slap line igen.
Og med mit beskedne kendskab til Fridrik Thór kan det kun
blive interessant at se, hvordan dette islandske temperament
matcher Triers notoriske auteur temperament. Mon Fridrik Thór
bliver Triers nye lille ”strik”?

Kilde: Fréttabladid, 2.feb.06

På ben gennem byen

Reykjavík er
krumryggenes by
duknakkerne og
tophuernes by
de udborede jakkelommers by
i løb

Overvejelserne er gamle. Mindst fem år. De afskrives med
lethed af iPod’ens uhøjtidelige humørbombardementer.
Clap Your Hands Say Yeah er bedste aktuelle bud.

Lille bitte koncert søndag aften i Rvk

Johnny Cash's toner dominerede tankerne denne kolde
søndag aften, efter at have set den fine Walk the Line.
Men The Man In Black måtte vige pladsen for amerikanske
Greg Davis og Kira Kira, der gav koncert i Hljómalind cafeen.
Med guitarvirtuose rødder har Greg Davis bevæget sig ind
på den elektroniske scene og blandt andet udgivet minimalistiske
plader på Kranky. Men aftenen havde mere lyd end de
droneagtige harmonier, jeg ellers har hørt fra ham
(i familie med fx Stars of the Lid) Med sig havde han den
notoriske Mac, og gemt bag skærmen; bag skægget og
brillerne lod han de fineste elektroniske drillerier sive ud.
Lyden af glade dyr og piblende, boblende vandmasser
blandede sig med espressomaskinens sprutten på helsecafeens
få kvadratmeter. Særligt overlapningerne imellem disse
organiske musikstykker gjorde indtryk - fx da ét nummers
komplet fragmenterede lydbillede af snublende beats bliver
befriet af et simpelt melodisk guitarforløb som indledning til en
ny musikalsk oplevelse med cinematiske associationer.

Kira Kira/ Kitchen Motors stod bag.

Oslos sol

Også i dag oplevede jeg noget

Også i dag oplevede jeg noget
som jeg håber at kunne forstå
om nogle dage.
Om min venstre hånd strålede en
krans af tågede hvide flammer.
Jeg betragtede omhyggeligt den venstre
side af min egen mørke jakke.
Midt i mit hjerte var der en
lille hvid prik – jeg ved ikke
hvad det skal betyde

(Jørgen Leth: Det perfekte menneske, 1967)

Louises nye weblog

Under construction...